Pædagogisk læreplan for Regnbuen

Hvem er vi?

Regnbuen er en del af Sebber Landsbyordning med en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe.

Vi er beliggende på samme matrikel som Sebber Skole og DUS, hvilket muliggør et tæt samarbejde på tværs.

Regnbuen er beliggende i Valsted, hvor vi har naturskønne omgivelser med fjorden, skoven og åbne marker som nærmeste naboer. Desuden har vi en stor legeplads med gode udfoldelsesmuligheder.

I Regnbuen bestræber vi os på at planlægge året efter en ”rød tråd”, så Landsbyordningen fremstår som en helhed.

Overgangene fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til DUS bør være så lette som muligt for det enkelte barn. Derfor har vi indført, at barnet tilvænnes til den nye gruppe gennem praktikperioder. Praktikken starter en måned før skiftet til den nye gruppe, barnet deltager i det omfang det vurderes passende for den enkelte.

Pædagogisk grundlag

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

I Sebber landsbyordning er vi anerkendende og tager barnets perspektiv, fordi vi ved, at alle børn hver især er noget særligt:

Vi er nysgerrige og undersøgende når vi arbejder med det enkelte barns trivsel.

Det gør vi bl.a. gennem observationer, dialog og evaluering i personalegruppen.
Vi er nysgerrige på det enkelte barns trivsel sammen med barnet.

Vi møder hvert enkelt barn hvor det er og hjælper med at udnytte barnets potentiale.

Vi er opmærksomme på hvert enkelte barns nærmeste udviklingszone.
Vi støtter i læreprocesser og relationsdannelse.

Vi lader barnet vide, at netop det har værdi.

Vi gør barnets bidrag synlige ved at italesætte og anerkende dets personlige kompetencer.
Vi er lydhøre og nysgerrige på børnenes forslag og ønsker til eks. aktiviteter.

Vi vil udfordre og støtte barnet, så det udvikles til at stå stærkt i fællesskabet.

Vi støtter op omkring, at der er mulighed for at indgå i alsidige legefællesskaber.
Vi støtter barnet i at indgå i leg.

Vi giver plads og rum til leg.

Vores fysiske rammer indbyder til forskellig leg, både stillesiddende og fysisk aktiv leg.
Vi planlægger tid til fri leg samt voksenstyrede aktiviteter.

Pædagogisk læringsmiljø

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Vi lægger vægt på at skabe et dynamisk læringsmiljø, både fysisk og praktisk. Læringsmiljøet såvel inde som ude opfordrer til leg og læring. Dagen igennem skaber vi et pædagogisk læringsmiljø ved følgende pædagogiske metoder:

dynamisk indretning.
indretning i børnehøjde.
rammer som indbyder til fordybelse samt fysisk aktivitet.
omstillingsparat, vi følger børnenes initiativ og favner børnenes fantasi.
nysgerrighed sammen med børnene.
spontanitet ift. at følge hvad børnene er optaget af.
bevidst læring i daglige rutiner som eks. garderobe, spisetider og oprydning
fri for mobberi

Samarbejde med forældre om børns læring

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

I Regnbuen lægger vi stor vægt på den daglige kontakt med forældre. Vi ser vigtigheden i et gensidigt åbent og tillidsfuldt samarbejde for at skabe de bedste forudsætninger for trivsel og læring. Udover den daglige kontakt afholdes der samtaler i både vuggestuen og børnehaven, herunder trivsels-, overleverings- og opfølgningssamtaler.

Desuden afholder vi forskellige arrangementer:

forældrekaffe
fælles arbejdsdag
afslutning på fælles emneuge for Regnbuen og Sebber Skole
julekaffe
bedsteforældredag

Børn i udsatte positioner

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Vi har fokus på, at alle børn har gode relationer og udviklingsmuligheder i Regnbuen.

Prioriterer en tryg, forudsigelig og genkendelig hverdag. Vi møder barnet anerkendende og støtter barnet i at sætte ord på sine følelser og behov. Vi differentierer de muligheder og forventninger vi har til det enkelte barn

Vi samarbejder tværfagligt, med f.eks. talepædagog, ergoterapeut, fysioterapeut og socialrådgiver.

Hvis et eller flere børn i en periode har behov for særlige tilrettelagte aktiviteter eller en hjælpende hånd til at deltage i det sociale fællesskab.

Sammenhæng til børnehaveklassen

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

I Regnbuen har vi en førskolegruppe, kaldet guldgruppen. De starter i guldgruppe i august året inden skolestart. Der er to pædagoger tilknyttet guldgruppen, en pædagog fra børnehaven samt en skolepædagog, der er tilknyttet indskolingen og DUSSEN. Guldgruppen tilbringer en formiddag om ugen på skolen, derudover er børnene jævnligt på besøg i DUSSEN.

I guldgruppen har vi fokus på:

relationsarbejde i gruppen
skabe forudsigelighed ift. skolen (kendte voksne/kendte fysiske rammer)
sociale spilleregler
øget forventning til at børnene deltager i de planlagte aktiviteter

I overgangen fra børnehave til skole, har børnene en dag i skolepraktik i 0. klasse. Guldgruppen deltager i emneuger sammen med 0. klasse. Ligeledes inviteres børnene med til den årlige skoleudflugt sammen med deres forældre.

Inddragelse af lokalsamfundet

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

I og med Regnbuen ligger ude på landet, gør vi stor brug af naturen i nærmiljøet, hvor vi går ture og cykler på Regnbuens Christiania cykler. Vi kigger på dyrene i området og tager ned til fjorden.

Ikke langt fra Regnbuen er en gammel vikingeby, hvor vi både tager på små ture og på heldagsture. Der er rig mulighed for bål og gåture i skoven. Tilmed er Vikingebyens venner gode til at dele ud af deres viden om vikingetiden.

Desuden benytter vi os af forskellige tilbud i lokalområdet, som bl.a.:

bogbussen
julegudstjeneste i Sebber Kloster
legepladsen i Sebbersund
boldbaner og legeplads ved Sebber IF
Larsens plads

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Vi er altid opmærksomme på barnet i relation til børnemiljø og læringsmiljø. Vi vurderer det fysiske børnemiljø, ud fra hvor barnet udviser lyst til at lege. Eventuelt kan der være områder i huset eller på legepladsen hvor børnene ikke opholder sig, derved drøfter vi om vi kan ændre på indretningen for at gøre det mere attraktivt og inspirere barnet til leg og læring. Når personalet evaluerer på det fysiske børnemiljø, er det med udgangspunkt i følgende:

indretning i børnehøjde
små legemiljøer
dynamisk indretning med udgangspunkt i børnenes nuværende interesser

Alle børn er en del af indretningen og udsmykningen af Regnbuen. Indretningen og udsmykningen afspejler processen i det igangværende projekt. Det visuelle udtryk understøtter børnenes fortælling om projekter i Regnbuen.

Det psykiske børnemiljø arbejder med, og evaluerer vi på, ved bl.a.:

Fri For Mobberi
daglig dialog
støtte til at indgå i forskellige relationer
observationer af leg
opmærksomhed omkring reaktioner og stemning

De seks læreplanstemaer

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32

Alsidig personlig udvikling

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til deres egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling

Vi arbejder ud fra nærmeste udviklingszone og støtter i læringsprocesser.
Vi danner tillidsfulde relationer til hvert enkelt barn.
Vi udfordrer og opmuntrer til deltagelse i fællesskab og aktivitet.

Eksempelvis stiller vi forskellige krav til hvert enkelt barn. Vi tilrettelægger dagen, så hvert enkelt barn bedst muligt mestrer dagens faste rutiner samt aktiviteter. Vi er nysgerrige på alle børn. Vi er tydelige og ærlige i samspillet med hvert enkelt barn.

Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

Alle børns bidrag bliver gjort synlige. Vi er nysgerrige på børnenes interesser

Eksempelvis lader vi alle børn, der ønsker det, få ordet til samlinger. Vi fremviser alle børns kreative processer og produkter. Vi italesætter alle børns kompetencer.

Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi ser barnets alsidige personlige udvikling som det centrale og mener ikke at dette kan undlades i arbejdet med de øvrige læreplanstemaer.

Social udvikling

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling

Vi understøtter at hvert barn i at udforske og se egne og andres grænser.
Vi sætter ord på børns handlinger og følelser for at skabe forståelse blandt børn.
Vi støtter hvert enkelt barn i at deltage i alsidige legefællesskaber.

Eksempelvis hvis et barn tager noget legetøj fra et andet barn, sætter vi ord på, hvorfor barnet nu græder. Vi arbejder med Fri For Mobberi, hvor relevante situationer bliver visualiseret, der kan vi i plenum sætte ord på, hvordan situationer bedst kan håndteres.

Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

Vi støtter hvert enkelt barn i dets udvikling til at stå stærkt i fællesskabet.

Eksempelvis anerkender vi personlige kompetencer og opmuntrer til at bringe dem i spil i fællesskabet.

Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vores praksis er bygget op omkring sociale fællesskaber. Den sociale udvikling er et aspekt, der altid vil gøre sig gældende i vores pædagogiske læringsmiljø.

Kommunikation og sprog

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understørre, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov, ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog

Vi støtter alle børn i at sætte ord på deres oplevelse af verden omkring dem.
Vi sætter ord på deres følelser og handlinger.
Vi sætter os selv i spil i udviklingen af at udtrykke og forstå kropssprog og mimik.

Eksempelvis når vi cykler en tur og sammen med børnene får sat ord på det vi ser og mærker. Når vi læser bøger, er vi tydelige i vores mimik og er opmærksomme på tonefald, for at beskrive stemninger i det vi læser. I dialogen med børn bruger vi kropssprog og mimik til at understrege det vi siger.

Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

Vi er nysgerrige sammen med børnene når de sætter ord på oplevelser og følelser.
Vi spejler børnenes følelser og kropssprog og støtter dem i deres fortællinger.

Eksempelvis når et barn viser os hvad de har bygget i lego, anerkender vi sprogligt og og med kropssprog viser begejstring sammen med barnet.

Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi bruger sprog og kommunikation i forbindelse med alle andre øvrige læreplanstemaer.
Vi er særligt opmærksomme på udviklingen af kropssprog og mimik i arbejdet med den alsidige personlige udvikling og den sociale udvikling.

Krop, sanser og bevægelse

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse

I både vuggestue og børnehave er der indrettet motorikrum, der svarer til de forskellige gruppers udviklings niveau.
Vores legeplads er alsidig og rummer mulighed for at udfolde sig fysisk.
Vi bruger vores nærområde til at få forskellige sanseoplevelser.

Eksempelvis når vi går til fjorden og ser, lugter og føler. Når vi går i skoven og mærker det bløde mos. Vi har i vores årshjul indlagt flere emner hvor vi arbejder med kroppen og sanserne.

Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

Vi er nysgerrige på at udforske sanserne sammen med børnene.
Vi giver plads til at børnene selv kan udforske sine sanser og udfolde sig fysisk.

Eksempelvis når de klatrer aller højest op i træet og giver mulighed for at mærke deres egen fysiske formåen og finde egne grænser. Når vi finder en blomst i vejkanten og udforsker dens farver, dufte og tekstur.

Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Ovenstående læreplanstema ses ofte i samspil med Natur, udeliv og science, hvor vi sanser naturen på egen krop
I arbejdet med den alsidige personlige udvikling er der også et fysisk aspekt i “hvem er jeg”.

Natur, udeliv og science

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredyg tig udvikling.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science

Alle børn har mulighed for, på egen hånd, at erfare og udforske naturen.
Vi går på spontan opdagelse i naturen sammen med børnene og formidler viden og erfaringer.
Vi har planlagte temaer om f.eks. KribleKrable

Eksempelvis når en snegl kryber rundt på et barns hånd. Når vi samler insekter og undersøger med forstørrelsesglas, hvor mange ben har den, hvilke farver osv.

Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

Vi planlægger tid til fri leg samt voksenstyrede aktiviteter.
Vi følger børnenes initiativ.

Eksempelvis når de vil hoppe i vandpytter. Når vi sammen udforsker mudder, hvordan føles vand og jord og hvad sker der når det blandes. Hvad kan mudder bruges til? f.eks. at tegne på fliserne.

Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Krop, sanser og bevægelse, vi sanser naturen.
Vi bruger kommunikation og sprog til at sætte ord på det vi sanser og oplever i naturen.

Kultur, æstetik og fællesskab

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andre kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab

Vi har særligt fokus på traditioner i forbindelse med danske højtider.
Vi udveksler erfaringer, normer og værdier i dialog med og mellem børnene.
I hvert emne vi arbejder med, er der indtænkt kreative projekter.

Eksempelvis julegudstjeneste i Sebber Kloster. Samling, hvor vi deler erfaringer. Når vi arbejder med kroppen, kan vi f.eks. tegne børnenes omrids på et stort papir og de farvelægger det. Landsbyordningsfest hvor vi har emneuge i samarbejde med Sebber skole. I emneugen er alle børn både tilskuere og deltagere.

Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

Vi lader både børnene selv vælge hvem de vil lege med, men vi inddeler også børnene i små legefællesskaber.
Vi giver alle børn mulighed for at udfolde sig fantasifuldt og kreativt.

Eksempelvis finder vi materialer frem i værkstedet og giver børnene frie tøjler i kreativiteten.

Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I arbejdet med den alsidige personlige udvikling handler det også om at finde fællesskaber og værdier, børnene kan identificere sig i.
Fællesskaber er essentielle i arbejdet med den sociale udvikling.

Evalueringskultur

Vi evaluerer på flere niveauer. Evaluering af den daglige praksis, f.eks. løbende evaluering af legerelationer og justering af aktiviteter. Yderligere evaluerer vi på de emner, vi arbejder med på teammøder.

På personalemøder evaluerer vi større arrangementer f.eks. fælles emneuger, bedsteforældredag. Derudover på emner der vedrører hele personalegruppen.

Fremadrettet vil vi drøfte og evaluere et læreplanstema til hvert personalemøde. Derudover vil vi årligt på en pædagogisk dag evaluere vores pædagogiske grundlag.